Personlig historie – Kathrine

Mit navn er Kathrine Norsk og jeg er femogtyve år og bor på Islands brygge. Det der førte til min involvering i CURARUM, startede med en episode på en cykeltur i det Sydfynske, men som tiden gik, fandt jeg hurtigt ud af, at der lå meget mere til grunde, lige under overfladen.

Sidste sommer var jeg på cykeltur og mødte min mors fætter til en kort sludder om løst og fast, inden vi skulle videre mod Ærø. Men hvad der først så ud til at være en samtale om løst og fast, sådan en man har med mennesker man ikke har set i mange år, udviklede sig hurtigt til en situation, hvor min mors fætter havde brug for at læsse af. Han fortalte om diverse sygdomsforløb for ham og familien, om dødsfald og jeg fik en generel følelse af, at han havde brug for at få afløb for nogle bekymringer han havde svært ved at snakke med venner og familie om, eller måske bare ikke gad belemre dem mere med.

Jeg har altid synes jeg har haft et nemt liv, og har ikke haft nogle store udfordringer i mit liv, trods min families psykiske historik. Men jeg har også altid været meget opmærksom på hvordan jeg har det. Jeg har set fra sidelinjen hvordan min familie har gennemgået nogle hårde psykiske perioder i deres liv, og har prøvet at forebygge at jeg selv skulle igennem lignende. Jeg har derfor altid haft nemt ved at åbne op overfor venner, familie, bekendte og endda helt fremmede mennesker.

Jeg har igennem involveringen i vores projekt CURARUM indset, at lige netop det at snakke om hvad der bekymrer en og går en på, i sig selv er en vigtig måde at forebygge endnu større udfordringer.

Så selvom det var en episode med min mors onkel, der tilbage i juli overbeviste mig om, at jeg ville bruge min tid på at arbejde med at give folk muligheden for at få afløb for deres bekymringer, så har jeg gennem processen opdaget hvor vigtig en rolle det har haft i mit eget liv.