Personlig historie – Peter-Emil

“Jeg har tænkt her på det sidste, at jeg godt kunne bruge at få afløb for nogle ting.. Jeg synes bare det er svært i tætte relationer, for så er der nogle andre ting på spil. Det er meget sårbart.

Jeg så at i havde det her tilbud, og så kunne jeg mærke, at det bare væltede frem med bekymringer. Med det samme indså jeg også, at det faktisk hjalp at blive gjort opmærksom på, for så begyndte jeg at tænke mere over dem og give dem plads, men det var også lidt skræmmende.

En af mine bekymringer bygger især på, at jeg fik et barn for nogle måneder siden, men det er ikke barnet, jeg egentlig er bekymret over men mit parforhold. Det har været lidt svært her efter fødslen. Jeg bruger meget energi på at få det til at fungere, og kan ikke rigtig finde ud af, hvornår jeg kan sige noget til min kone. Hun kan nemlig godt se det som en kritik af hende, og så går hun i forsvarsposition, så lytter hun slet ikke, og det er ikke altid det, jeg har behov for. Så på den måde kan det godt være lidt svært.

Min kone får jo selvfølgelig ikke helt den søvn hun måske har brug for, men hun kan ikke rigtig finde det sidste gear.. Jeg forstår jo godt, at hun så snapper ad mig, men jeg ved ikke hvornår jeg skal sige fra. Det var også sådan før vi fik barn, men nu er det ligesom forstærket. Jeg havde måske et andet overskud før vi fik barn, men det er nok dalet lidt nu, så jeg har ikke den samme largeness. Men jeg ignorerer det for det meste, og så er det at det hober sig op, for jeg får ikke talt med nogen om det.

Generelt tror jeg, at jeg er okay til at sige fra, men vi har aldrig rigtig talt om følelser i min familie, så jeg er nok ikke så vant til det. Jeg gad egentlig godt være tættere med min bror, men i og med at det aldrig har været sådan i min familie, at vi taler om følelser, synes jeg det er rigtig svært og lidt mærkeligt at tage hul på. Jeg er i en proces nu, hvor jeg er begyndt at tænker rigtig meget over hvad jeg føler, fordi jeg har svært ved at mærke mig selv og mine følelser. Og det er netop der det bliver svært med min kone, for hun er vant til at snakke om følelser, men jeg er ikke på niveau med hende og selvom hun godt forstår, at det er en process for mig at blive bedre til, så er det som om, at hun ikke accepterer det i situationen.. Og så er det, at jeg bare tænker tingene i stedet for at sige dem højt.

Jeg håber bare, der skal mere tid til. Lige nu går hun i forsvar, men jeg håber, at jo længere tid der går jo mere bliver hun sig selv igen. Vi ved begge, at der er begrænsede ressourcer, så vi prøver at få ladet op hver i sær. Jeg tror faktisk det er meget farligt at lade være. Jeg ønsker virkelig at det skal fungere, og drømmen ville være, hvis min kone kunne få lidt mere ro og blive mere sig selv igen. Jeg ønsker virkelig for hende, at hun ikke skal betvivle hendes egne evner, for hun er virkelig god. Jeg tror faktisk ikke, at jeg fortæller hende det nok, det vil jeg faktisk gerne arbejde på. Men så igen er jeg bange for, hvordan hun modtager det, om hun får vendt det til noget negativt. Og det er her, at det bliver svært at involvere folk i min omgangskreds, fordi jeg vil ikke have, at de får et negativt billede af min kone.

Netop den her beskyttende rolle påtager jeg mig hurtigt, og så glemmer jeg at være sårbar. Jeg vil gerne have at folk har det godt, så det ligger også mest naturligt for mig at påtage den rolle. Men jeg har jo også brug for at få omsorg en gang imellem.”